Hvad er hestetandpleje?

Tandpleje til hesten er nødvendigt, fordi vi mennesker sætter den i en situation, som ikke er naturlig for den. I naturen ville den stærkeste og sundeste hest overleve. Vi mennesker avler dem for præstationer, type, størrelse m.m.

I naturen slider hesten sine tænder naturligt, hvilket den ikke gør, når vi sætter den på stald og fodrer den.

I naturen bestemmer hesten selv hvor den har hovedet og den får ikke noget på, som presser kinden ind mod de skarpe tandspidser.

Derfor er det vigtigt at vi rasper tandspidserne og retter den unaturlige tandstilling på både kindtænder og fortænder.

Hestetandpleje holder hesten sund, gør den mere tilpas og giver den bedre mulighed for at udføre de opgaver vi mennesker stiller den.