DHTU har igen i år stand på Hest & Rytter messen til Hingstekårring i Herning.
På standen kan du møde Mai K. Nicholaisen, Glenn Møller Espensen og Sabbine Fiil Laebel, som alle er tandplejere og medlem af DHTU.
Vi har stand i hal K stand nr. 8360. Vi er der alle dagene fra torsdag 5. marts - søndag d 8. marts. Se åbningstider på Hest & Rytter's hjemmeside.
Vi står som altid klar til, at få en god snak om hestenes tænder og tandpleje.
Du vil kunne se forskellige heste tænder, kranier og billeder af hestemunde.
Med på standen har vi forskellige bid og trenser. Vi hjælper dig gerne med tips til, hvordan du tilpasser din trense og bid bedst til din hest.
Vi har alle set mange forskellige hestemunde, igennem tiden som tandplejere og har en del kenskab til hestes anatomi og ud fra det, give dig en ide til den optimale tilpasning af trense og bid.
Mai har fornyligt været på uddannelse i bid og trense tilpasning i England.
Du vil også kunne se og prøve en tøjletryksmåler. Glenn har sin tøjletryksmåler med. Så er du nysgerrig på hvilket tryk/vægt du lægger i tøjlen, så kom og prøv tøjletryksmåleren på vores stand.
Vi glæder os til nogle hyggelige dage med gode snakke. Og ser frem til at hilse på kunder og samarbejdspartnere.
Vi ses i Herning!
KH Mai, Glenn og Sabbine.